En julehistorie.

I fredags stod jeg i et boligvarehus og skulle have min adresse og mit telefonnummer indtastet i en faktura. Dankortet lynede i en sådan grad, at man ikke kunne kende forskel på det og så al den julepynt hele lokalet var belæsset med.

Jeg kunne godt mærke, at vi var på vej ind i juleforberedelsernes sidste dyre fase. Umærkeligt var vi pludselig kommet op på den store klinge. Mine håndflader blev klamme og grebet ekstra hårdt om det lille stykke plastic med den store betydning. En mængde tanker om julens kommercielle helvede og den afgrundsdybe afstand, der er til julens budskab fik mit humør til at nærme sig noget fra en Dickens-roman.

Alt dette kunne den arme sælgerske naturligvis ikke vide, da hun intetanende bad om mit telefonnummer, så hun bare kunne søge mit navn og min adresse automatisk. Lettere forvirret fremstammede jeg nummeret som hun pligtskyldigt skulle til at indtaste, da min datter udbrød: 'far det er da ikke det rigtige nummer!!!'. Det havde hun ret i. Sælgersken sagde så for at være lidt sjov, at vi jo kunne taste det forkerte nummer ind for at se, hvem det var. Meget nysgerrigt sagde mit barn så: 'hvemses er nummeret?'.

Da blev jeg brutalt hevet ud af mit Dickenseske mareridt - bare for at havne midt i et virkeligt: 'min datter taler ikke rent!!!'. Det løb mig koldt ned ad nakken. Det var rigtigt - at det var forkert. Jo! Mine hårdtprøvede øren spillede mig ikke bare et puds. Lyden af bjælder tav, kasseapparaterne stod stille. Alle stod stille og ventede på, hvad der ville ske. Et dirrende intenst øjeblik som afhang hele julen af, hvad der nu ville komme.

Så trådte jeg endelig i karakter, og sagde med myndig stemme: 'sådan hedder det ikke! Det hedder ikke 'hvemses er det?''. Pyha...jeg havde det som om, jeg havde reddet hele julen. Alle små børn ville takke mig. Julemanden ville komme med en ekstra stor gave. Endelig skulle det blive jul i den gamle købmandsgård-etc-etc...

Men idyllen blev sønderskudt 4-5 sekunder senere. Den gik i spin og crashede hårdt ned mod den hårde klippegrund, da sælgersken brød ind og sagde følgende til min datter og mig: 'Det er rigtigt. Din far har ret. Det hedder ikke 'hvemses er det?'. Det hedder da 'hvisses er det?'!!!

Jeg sagde intet. Betalte møblet og traskede desillusioneret ud af forretningen. Hvad skal man stille op? Det er som at kæmpe mod møllerne. Håbløst. Som at stikke en finger i diget for bare at opdage et nyt hul længere henne. Modløs gik jeg hjem, trækkende min datter forbi de oplyste vinduer. Frelsens Hær sang på gadehjørnet og jeg....ville jeg nå hjem inden jul?

-----

Her er historien om en sangs vej frem og tilbage mellem Danmark og Sverige.

 Tascam 244

Sangen DEEP DEEP WATERS har en lang historie. I midt 90'erne indspillede Karl-Erik sangen i AIR PLAY STUDIET i Aarhus sammen med produceren Lars Alsing. Alsing og Karl-Erik havde en såkaldt produktionskontrakt, og da der skulle findes sange til en af de sessions, de to lavede provokerede Alsing. Han sagde at den håndfuld sange, han lige havde fået præsenteret var meget riffbaserede melodier. Nu kunne det jo opfattes positivt, men det gjorde Karl-Erik bestemt ikke. Han opfattede det som en provokation. Da Alsing havde forladt lejligheden på 4. sal midt i Aarhus med den lille 4-spors Tascam 244 båndoptager i hjørnet af stuen, var han rasende. Han blev ramt af en 'jeg-skal-satme-vise-ham' attitude, da han satte sig hen til guitaren. Og på 10 minutter havde han stort set en ny sang færdig. Det blev til DEEP DEEP WATERS.

På svensk

Bandet omkring Karl-Erik, som på det tidspunkt bar navnet YELLOW MOON og som også dengang havde Jakob og Michael som rytmegruppe, blev i den periode booket af det store selskab ARTE. Og hos ARTE vendte de tommelen opad for de nyeste indspilninger. Selskabet bekostede en EP med 5 sange. De spillede 2 af sangene for deres kendeste artist den svenske sanger, sangskriver og aktivist Björn Afzelius. Han blev åbenbart også glad for musikken, for efter noget tid dumpede der et brev fra Sverige i ad brevsprækken på 4. sal. Det var fra selvsammen Afzelius. Han havde skrevet tekster til de to sange, og han ville høre Karl-Eriks mening. Og så ville han spørge om lov til at bruge sangene. Det kunne Karl-Erik kun sige ja til. Afzelius udgav sangen NITTON ÅR på sit album fra 1995 NÄRA DEJ. Det var den svenske udgave af DEEP DEEP WATERS.

Den svenske udgave blev spillet flittigt i Danmark, Sverige og Norge hvor Björn Afzelius turnerede. Og da han og bandet gæstede Danmark og gav en totalt udsolgt koncert i Aarhus var det nærliggende at lave en duet. Så Karl-Erik sang sangen med Björn i Musikhuset i Aarhus. 

Omkring den tid, hvor Björn Afzelius indspillede sangen, underskrev Karl-Erik en kontrakt med det store musikforlag Warner/Chappell's danske afdeling som sangskriver. At kontrakten kom i hus skyldtes ikke mindst sangen DEEP DEEP WATERS, og det at den nu skulle udgives på svensk med en så stor kunstner som Afzelius.

Christians Kirken

I 1999 døde den svenske sanger, og i Christians Kirken i København blev der arrangeret i mindekoncert. Karl-Erik blev inviteret med, og da der var stor rift om billetterne, blev der lavet en koncert om eftermiddagen og endnu en om aftenen. Den smukke og specielle kirke var fyldt til bristepunktet begge gange, og den var rammen om to smukke koncerter. Karl-Erik sang DEEP DEEP WATERS akkompagneret af Afzelius mange årige pianist Olle Nyberg ved begge koncerter, hvor også Michael Wiehe, Mats Ronander, Sanne Salamonsen og mange andre medvirkede.  

P3

Men her stopper historien om sangen ikke, for i 2003 udkom NAKED FISH albummet BACK ON DRY LAND. Og på albummet hedder sang nr. 4 DEEP DEEP WATERS. Det lå lige for at indspille sangen i den originale udgave med den originale tekst. Sangen blev playlistet på DRs P3.

Sverige revisited

Sangen krydsede igen Øresund i 2004. Da lod den svenske instruktør LUKAS MOODYSSON ('Fucking Åmål' og 'Lilja 4-ever') sin hovedperson i filmen ET HÅL I MIT HJÄRTA synge et brudstykke af sangen. Filmen udkom året efter i 2005 på DVD.

7.   DECEMBER

MIDNIGHT IN HAVANA.Som noget ganske sjældent nu om dage, så høres her en indspilning optaget direkte på bånd. Vi er helt tilbage til de indledende sessions før BACK ON DRY LAND. Albummet blev lavet i 2 udgaver. En udgave som var helt akustisk og meget dogme agtig. Og så den udgave som blev udgivet. Det er ikke alle sange, som går igen på begge. Der blev faktisk indspillet over 30 sange over et par år. Denne 'Havanaudgave' var en demo indspillet live i Karl-Eriks stue i Århus inden de akustiske sessions startede. Det handlede om at få nogle håndfulde sange på bånd (det siger man ikke længere i den digitale tidsalder), så der kunne vælges ud. Selvom ProTools var en realitet, og også noget der var i Karl-Eriks studie, så var der åbenbart lige en båndoptager indenfor rækkevidde. Og her kan man altså høre Ulrik på sax, Michael på congas, Jakob på bas og kor og så Karl-Erik som synger og spiller guitar.

Senere, da den endelige indspilning skulle laves var sangen kommet til at hedde MIDNIGHT IN THE CITY, og Janus var blevet en del af orkestret.   

Nu kunne man tror, at det er noget nyt, at bandet laver sange på dansk, når nu det nye album er kommet til at hedde PÅ DANSK, men sådan er det slet ikke. Sangene har tit en tekst på både engelsk og dansk. Og den første tekst til denne sang var faktisk dansk. Den hedder SMÅ SMÅ MENNESKER på dansk.

Og så skal det da nævnes, at det er Rikke Mach, der synger kor på 'Cityudgaven'. Rikke er også med på 2 af sangene på PÅ DANSK.

6.   DECEMBER

BRÆNDENDE SOL. Solens stråler reflekteres i den lækre frosne sne, og alt ligger indhyldet i et smukt vintervejr på denne 6. decemberdag. Solen kan så meget. Få vores humør til at stige et par grader i takt med temperaturen. Den er livgivende i bestemte doser, men den kan også tage livet af os. Det er desværre blevet en realitet for os alle her i 2010. 

Indspilningen af sangen er kalendergave bag dagens låge. Her kan du lytte, læse teksten og længere nede læse baggrunden for sangen.

5.   DECEMBER

LAD STORME RASE.På en råkold dag som idag, har man brug for noget at varme sig på. Derfor synes vi du skal blive indenfor idag, fortræk til sofaen med en god bog og et glas portvin eller to, lad storme rase lad ulve hyle, lad telefon være telefon og skru så op for sangen her sådan en råkold anden søndag i advent med fygende sne udenfor vinduerne har man .