MUS ELLER MÆND
(Musik: Karl-Erik Pedersen / Tekst: Jakob Ottesen)
hun ku’ synge sin vise hun ku’ synge sin blues
den stor’ servitrice med det sorte hår
hun ku’ åbne en dør til dit hjerte
her var en kvinde der ku mere end sit Fadervor
hendes sømand var voldsom og vild efter midnat
når han kom i land vidste alle besked
Klabautermanden ringed med klokken
han gav en sidste omgang før skibet gik ned
hun sang - ’hva’ så er I mus eller mænd
eller længes I bare efter havet igen?
mænd er li’som bølgerne der kommer og går
de gir og de tar og jeg vil ha hvad jeg får’
et havblik af drømme fra den sidste matros
han tænkte ved sig selv sku man blive her
gå fra borde gå i land slå sig ned og til tåls
måske sku man aldrig nogen sinde sejle mer
’hva’ så er I mus eller mænd
eller længes I bare efter havet igen?
mænd er li’som bølgerne der kommer og går
de gir og de tar og jeg vil ha hvad jeg får’
der var malurt i bægeret når hun sang
’når jeres landlov er forbi hvor skal I så gåhen?’
kaptajnen meldte klart skib i havnen
sejlene var sat de måtte vente på vind
JANUS BECHMANN:
e-guitar, slide guitar
ULRIK BUST:
würlitzer, kor, baryton- og tenorsax
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, a-guitar, e-guitar, slide guitar, keys
MICHAEL FRIIS:
trommer
JAKOB OTTESEN:
bas
En ramsaltet rocksang fra et nordvestligt hjørne af Udkantsdanmark. Lønstrup er måske nok en badeby, men også en by, hvor der bor levende mennesker. Især udenfor sæsonen.
Naked Fish har haft mange musikalske oplevelser i byens gamle biograf og efterfølgende stunder med byens gode folk, hvoraf mange må regnes for venner.
Når bølgerne slår hårdt mod kysten og sandet fyger gennem gaden, sker der ting og sager bag de røde gardiner. Sømænd, fuglefængere, malere og fribyttere.
Når den vellignende servitrice bryder ud i sang efter midnat ved alle, at klokken er faldet i slag! ”Hva så! Er I mus eller mænd?”
LAD STORME RASE
(Musik: Karl-Erik Pedersen / Tekst: Jakob Ottesen)
sidder her og venter på mit postbud igen
fortæller at I har det fint
tænkte præstetanker på min sofa i nat
fortryder ingen verdens ting
lad storme rase lad ulve hyle
herinde er der lunt og godt
udenfor er alting af lave måske
hvorfor bekymre sig om det
min regning er betalt til tiden endda
jeg skylder ingen noget mer’
jeg læser lidt på lektien i den store bog
jeg har ikke andet for
lad storme rase lad ulve hyle
herinde er der lunt og godt
kigger dybt i flasken der på mit bord
og taler med min frie ånd
telefonen ringer
jeg vil nøjes med mig
nøjes med migselv i nat
lad storme rase lad ulve hyle
herinde er der lunt og godt
lad storme rase lad ulve hyle
herinde er der lunt og godt
sidder her og venter på mit postbud igen
fortæller at I har det fint
JANUS BECHMANN:
kor, tremolo guitar, e-guitar
ULRIK BUST
würlitzer
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, a-guitar, mundharpe
MICHAEL FRIIS:
trommer, perc.
JAKOB OTTESEN:
bas
En sang om selvvalgt isolation og skønt dovneri i perfekt balance.
Dig selv i et hus på den yderste pynt, eller i en hytte ved skovens kant.
Afbryd alle netværk og smid en pind i kaminen.
Lad telefonen ringe, lad proppen gå, lad vognen stå og lad bare det hele være.
Vær så tilfreds, som du nu kan blive. Frivilligt efterladt, med kun dig selv og dine egne kloge tanker.
Orkesteret strækker roligt ud, og spiller op til en pligtfri og sorgløs kinddans rundt om bålet.
STILLER SKARPT
(Musik: Karl-Erik Pedersen / Tekst: Ole Henning Hansen og Karl-Erik Pedersen)
jeg ser sandet skride i strømme bag din hæl
du trækker op i kjolens kant jeg er lige bag dig
middagssolen danser håret klistrer til din kind
du blotter dine lår for vinden og jeg er lige bag dig
jeg stiller skarpt og la’r linsen kæle langsomt for dig
jeg forsøger at brænde dig fast inden du forsvinder
du lægger dig i sandet og kigger lige op
mod himlens hvide striber og jeg er lige bag dig
jeg stiller skarpt og la’r linsen kæle langsomt for dig
jeg forsøger at brænde dig fast inden du forsvinder
du rejser dig op la’r lyset passere
igennem din silke tynde kjole
du kigger lige på mig
du vil op på det højeste punkt
hvor du ka’ se vidt omkring
hvor du ka’ se vidt omkring
hvor du ka’ se så langt langt væk
jeg stiller skarpt og la’r linsen kæle langsomt for dig
jeg forsøger at brænde dig fast inden du forsvinder
JANUS BECHMANN:
e-guitar, mandolin, lap steel
ULRIK BUST:
würlitzer, kor, keys
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, a-guitar, kor, klokkespil
MICHAEL FRIIS:
trommer
JAKOB OTTESEN:
bas
RIKKE MACH:
vokal
Sangen var en af de første Naked Fish begyndte at indspille til dette album. Den er indspillet live i studiet. Den er også den anden duet på ’På dansk’, for det var her Rikke Mach, som også synger med på åbningssangen ’Den rette vej’, heldigvis kiggede forbi og sang med. Og det er der kommet en sensuel og fortættet indspilning ud af.
Teksten er en fjerlet sensuel leg med billede og ord. Den er skrevet i nordjyske Tversted tæt på de bløde klitter og brede sandstrande.
KLOKKEBLOMST
(Tekst og musik: Karl-Erik Pedersen)
du ta’r min hånd og fører mig
tager mig med til et hem’ligt sted
lyset er godt og du viser mig
farverne på din palet
citrongul og grøn
jeg’ en del af din drøm
du ta’r min hånd og fører mig
vi er kun os to her vil vi bo
kom mal mig hvid hvidere end sne
kom hen til mig min gode fe
kom dæk mig helt med englestøv
gi’ mig nyt liv så alt kan ske
spring ud Klokkeblomst
spring ud og tag mig med
vis mig det blå vis mig gul
vi finder noget blødt at lande på
kom mal mig hvid hvidere end sne
kom hen til mig min gode fe
kom dæk mig helt med englestøv
gi’ mig nyt liv så alt kan ske
du fører mig til dit sted
ad lange smalle stier
spring ud Klokkeblomst
spring ud og tag mig med
kom mal mig hvid…
JANUS BECHMANN:
a-guitar, tremolo guitar, e-guitar, slideguitar
ULRIK BUST:
programmering, percussion, würlitzer, keys
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, a-guitar, e-guitar, klokkespil, harmonium
MICHAEL FRIIS: trommer
JAKOB OTTESEN: bas
Anne Katrine og Ida Agerboe Pedersen,
Daniel Bust, Aske og Siri Bechmann: kor
En let brise af en sang, som emmer af sanselighed og sensualitet, som bevæger sig gennem luften som en sommerfugl henover en sitrende eng. En poetisk dobbelttydig perle af en sang.
De første toner til sangen blev til i den gamle Havnefoged bolig på Mårup Havn på Samsø. Og på nogle stormomsuste dage udenfor sæsonen blev sangen indspillet i studiet i huset på øen. Det blev af en eller anden grund en storladen og meget højstemt udgave af sangen. Man følte sig hensat til det skotske højland og ventede sækkepiber hvert andet øjeblik.
Den udgave af sangen passede ikke ind i Naked Fish’s univers. Så da bandet kom i gang med den blev det en helt anden udgave. Og som special feature finder man både forårskåde fugle fløjt fra Århus midtby samt børnekor.
BRÆNDENDE SOL
(Musik og tekst: Karl-Erik Pedersen)
brændende Sol du satans Sol
du vil gøre det af med mig
kviksølvsøler i metervis
truer med at sige op
de ønsker sig tilbage til novemberstormens
hele og halve pelikaner
alt gisper af åndenød og mangel på ilt
du er ubarmhjertig som få
brændende sol du satans sol
du får mig til at gå helt i stå
her går jeg og tror at jeg ædes op
af sultne indre dæmoner
og så er det dig der gør det af med mig
din gamle svindler – du kom først
du er bestemt ikke for sarte sjæle
du er ubarmhjertig som få
blækket i min pen flyder ud
og blir til størknede plamager
der ligner golde øer uden liv
hvor der engang levede folkeslag
der talte smukke sindrige sprog
i slørede vendinger om liv og død
om fortid, fremtid og tro
om kampen for det daglige brød
JANUS BECHMANN:
e-guitar, a-guitar, Dobro
ULRIK BUST:
würlitzer, lyricon, percussion., keys, strygerarrangement
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, e-guitar, programmering, keys, kor
MICHAEL FRIIS:
trommer
JAKOB OTTESEN:
bas
’Brændende sol’ startede Karl-Erik for 6-7 år siden i Småland i Sverige. Tilfældet ville, at der var hedebølge. Kviksølvsøjlen tvang sig med lethed over 30C. Man svedte tran og havde på fornemmelsen af, at man burde befinde sig mange tusinde kilometer i sydlig kurs med det vejr.
Karl-Erik sad og skrev i sin notesbog. Rablende falbelader uden hverken retning eller mål. Følte sig lettere feberhed. Dengang omkring 19. juli 2003, hvor de første noter er fra, talte almindelige mennesker ganske vist om faren for global opvarmning, men som noget der kunne ske langt ude i fremtiden.
Skriverierne fra den dag i Småland blev liggende i notesbogen som noget abstrakt. Og først senere begyndte de at tage form i retning af noget, der kunne blive sangbart og meningsfyldt. Men da var miljøforandringerne brudt ud, og nu var det ikke længere en profeti men virkelighed for os alle. Pludselig her i 2010 gi’r teksten ’Brændende sol’ mening, hvad den ikke gjorde til at starte med.
IKON
(Musik: Karl-Erik Pedersen / Tekst: Ole Henning Hansen og Karl-Erik Pedersen)
på væggen i min bungalow hænger et smukt ikon
et træsnit i guld mod en flammende rød bund
Jesus og de 12 disciple om bordet for sidste gang.
jeg købte det i 86 af en gammel blind mand
på vej mod Akropolis en brændende hed dag
han rakte det frem imod mig og sang en sidste sang
Jorden drejer rundt
månen ser det hele fra sin plads
månens gule øje
mens solen går sin gang
jeg lå i et nattog fra Berlin til Prag
på strejftog igennem et iskoldt Europa
larmen var øresønderrivende fyldte en hel fuldmåne nat
jeg stod op til blytung morgen i den gamle by
luften var tæt og smagte af øst
jeg tænkte på 68 og de tårer der blev grædt
Jorden drejer rundt
månen ser det hele fra sin plads
månens gule øje
mens solen går sin gang
jeg rejser i landet med Odin, Loke og Thor
hvor også Grundtvig og H.C. bor
hvor en fjer let blir til fem høns
bare en lille plet på Moder Jord
Jorden drejer rundt
månen ser det hele fra sin plads
månens gule øje
mens solen går sin gang
JANUS BECHMANN:
tremolo guitar, slide guitar
ULRIK BUST
kor, sopransax, keys, strygerarrangement
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, perc., kor, a-guitar, programmering, e-guitar, slideguitar, keys
MICHAEL FRIIS:
trommer
JAKOB OTTESEN:
bas
’Ikon’ er nærmest en musikalsk roadmovie, som har været længe undervejs. Men sådan kan det jo være med rejser. Der er indspillet og skrevet på den over en længere periode flere forskellige steder, så tekstens og musikkens kosmopolitiske præg er ikke tilfældigt.
Den starter med en spansk guitar indspillet af Karl-Erik i siestaen i et soveværelse i Andalusien under primitive forhold over Bar Central i byen Monda. En bid som hjemme i Århus klippes til og loopes. Indspilningen bygges op omkring guitarloopet.
Der er skrevet på sangen i både Andalusien og Århus, og i codaen mod sangens slutning kan man da også høre spanske harmonier, som Ulriks sopransaxofon smukt digter indover, mens man hører trommernes buldren som en fjern torden oppe i bjergene.
For at fuldende rejsen bevæger ord og linjer sig til både Østeuropa, Athen og den danske andedam.