|
NAKED NEWS
At fortælle denne historie indebærer en vis risiko. For overskriften på denne side var nemlig for nogle år siden ved at koste dette lille band en formue. Det var påske, og Karl-Erik returnerede til sit hus i Århus sammen med familien efter en uge på Samsø i Havnefoged boligen på Mårup Havn. Det var et smukt vejr med blomstrende æbletræer i haven. Men humøret skiftede til frysepunktet, da han havde åbnet sin post.
Indenfor døren lå den sædvanlige bunke af uafmeldte aviser, breve og diverse. Ikke engang et par rudekuverter kunne ødelægge humøret. Der lå dog også et stort tungt brev i A-4 størrelse. Et stort og magtfuldt stempel på forsiden lod forstå, at dette var ikke den rene tant og fjas. Det var tilsyneladende et meget alvorligt brev. På poststemplet kunne man se at brevet var afstendt i Canada. I Toronto.
Kunne det være en international pladekontrakt til NAKED FISH - omverdenen havde endelig fået ørerne op for genialiteten, eller arvepapirer fra en styrtende rig og fjern onkel eller noget helt tredie og mindst lige så eksotisk? Det var ikke en konvolut, man bare flåede op med sine bare utålmodige næver. Det var helt klart et brevkniv-brev.
Brevet blev åbnet og frem kom et 3 siders tætskrevet brev fra et canadisk lawfirm, som bekendtgjorde at hvis ikke jeg (som kontaktperson for bandet NAKED FISH) straks fjernede den overskrift på hjemmesiden, som slet og ret hed NAKED NEWS, så ville der i den grad falde brænde ned. Nu var det da en nærliggende ting, at kalde menupunktet sådan og ikke bare noget lige til som: Nyt om.... eller lignende. Det lå ligesom lige til højrebenet. Det syntes det Torontobaserede law firm imidlertid ikke. Så hvis ikke det blev bragt iorden inden en bestemt dato - som iøvrigt var overskredet - så ville de sagsøge og forlange 5.000.000$ af det lille bitte band.
Nu må man selvfølgelig lige vide, hvad brøden bestod i. NAKED NEWS er en online TV station, hvor værterne stripper imens de eks.vis læser nyhederne op eller mens de fortæller om vejret. Temmelig bizart ikke sandt!? Og navnet måtte selvfølgelig ikke bruges andre steder på nettet.
Så der stod det ganske lille band med et brev i hånden. Og det var ikke et postkort fra Tante Oda. Pressen fik et nys om historien, og en morgen kom Karl-Erik hjem til Århus banegård efter et spillejob, og på lysavisen foran kunne man læse: 'Lille århusiansk band truet af international TV-station'.
Overskriften blev selvfølgelig fjernet i stilhed. Og bandet fik lidt omtale ud af det.
Hvis du en dag får lyst til at læse denne historie fra det virkelige liv igen og er ude af stand til at finde den under overskriften NAKED NEWS, så ved du hvorfor!
|
Læs the true story om hvordan bandet blev truet af international TV station.
WIKIPEDIA:
|
Naked News, billing itself as "the program with nothing to hide", is a subscriptionwebsite featuring a real televisionnewscast. The show is prepared in Toronto and runs daily, with six 25-minute episodes per week. The female anchors read the news fully nude or strip as they present their news segments. Naked News TV is its offshoot pay-per-view or subscription service. The male version ceased production on 31 October 2007 |

Vi bringer ikke NAKED NEWS her på siden, så du må nøjes med at se, hvordan de omtalte blomstrende æbletræer ser ud.
-----
Denne historie om NAKED NEWS har nu været tilgængelig i et par uger, og vi har endnu ikke hørt fra nogen canadiske advokater. Måske har TV-kanalen skiftet lawfirm til et mere fredeligt firma.
Men hvis du ikke har hørt fra os i noget tid, så er det sandsynligvis, fordi vi er havnet bag tremmer. Så må du love at bage en kage med en fil til os!!! Og den skal ikke være vedhæftet :-)
-----
Facebook YouTube MySpace
|